DET DANSKE SPROG. DET DANSKE SPROG. VERNER DAHLERUP. MED UNDERST. Verner Dahlerup, afgik ved. I tiden efter. 1. III. Han udarbejdede forskellige pr. Muller, og senere. ![]() Han indsamlede et stort materiale, som . De. principper, han fastslog for ordbogsarbejdet (se navnlig Danske Studier 1. Endelig sikredes en vis kontinuitet i ordbogsarbejdet. UDGAVE, DANMARK ISSN-NUMMER 1901-1938. Det er simpelthen den st NettiLBuD fRa Nuuk foR fLy og tRe N. Ma M nd 249,SIPAAKKIT / SPAR 250. 30 Kongerne i sneen (5) (G. Search the history of over 510 billion pages on the Internet. Arnoldus; Arnoldus Nov 16, 2014 Documents api-19625468. System is processing data Please download to view 1. ![]() ![]() ![]() ![]() Dahlerup havde antaget og instrueret. Det danske Sprog- og Litteraturselskab overtog udgivelsen, blev. Og denne kontinuitet styrkedes ved hans gennem- . Vi tror, at man altid vil mindes. Verner Dahlerup og hans betydning for studiet af det danske sprog, f. Vi agter ved ordbogens afslutning at bringe en samlet fortegnelse. Henrichsen, Frederikshavn. Sch. Ogsaa fra overkirurg, dr. Ionas Collin har vi. Det var med sorg, vi erfarede hans. Jansen, finansho vedbogholder Hans Bjarne, prof. Andreas Bunken- . BEKG, Aarhus, fh. Povl Engelstoft, kommunel. Frederiksen, overstenograf ved Rigsdagen, kgl. Giese, lektor Sven Gundel, Aarhus, cand. Hansen, lektor Poul H. Steen Johansen. lektor Knud Kretzschmer, overgartner Axel Lange, lektor Th. Niei^en, Aarhus, adjunkt, dr. Plesner, vicekonsul. Poul Poulsen, Budapest, dr. Gudmund Schutte, Jebjerg. Chr. Hammer, Viborg, lands- . Ho. LQER Hansen, lektor Anker Jensen, Haderslev, medicinalhistorikeren. Lindholm, teaterhistori- . Robert Neiiendam, kaptajn, kgl. Bendix Thostrdp samt Stednavneudvalget og direkt. Hvor der ved dialektord er henvist til oplysninger i ordbogssamlingen. Ordh. S.), vil det i de fleste tilf. Ellers. er der kun tale om et gennemsyn (se forordet til bind III), der, efter om- . Juul- Jensen, der genneml. Juul- Jensen og af mindst een af de . Ogsaa uden. for redaktionens kreds yder enkelte kyndige og interesserede venner af ordbogen. Aage Rohmann for trofast og v. Ry, en (2. Kg. 8. Chr. VI). Forordning lo. Tarifover Told.'. Af Kammer- . raadens Garderobe erholdt jeg . Oecon. Journ. 1. 75. Rygte. 1 ) ('. Levin. Cit. ca. l. 72. 5.(Nk. S4''8. 20. 9. 9). Kong Knud, han er en. Herre saa giev, I kiender ham vel af Ry. Mar- . dochai var stor i Kongens Huus, og hans Ry. Chr. VI: rj'gte; gik igiennem alle Landska- . Ry af ham i alle Lande. De stode i en viid Omegn i Ry for. Herlufsholm (sko- . Tider et v. Raps^ kultur- . Roerybs og Rybsroe. Brassica. campestris L. Opryd samt Johs. Steenstr. Rydde- jord, - landj konkr., om ryddet. Knytlinga - Saga siger. Drabet (af Knud Lavard) foregaaet i et R. HVClaus.(Aarb. Tu- . Maga- . zin f. Patriotiske. Skribentere. Ui- )2); se Holb. Orthogr. il 1. VSO.). I) som udtr. Rydde jorden, o : at tage ukrut deraf. Jorden blev ryd- . Sten. Sneplov er et Apparat. Jernbane, Gade e. I Dag begynder Ned- . Patienten sendes til. Tandl. I har rod- . Steenhob tilside (i Uranien- . Fr. Horn. PM. 1. 17. Tidlig om Morgenen (paa. V. Bordene. i Stueetagen var ryddet ud. Ethvert ordentligt Kvindemenneske. Lehm. l. II. 2. 02). Ryddehakke^, Red- . Politi. E. Kosterbl. Viil. 92. 2. 2. sp. Efterhaanden blev Vejen ryddelig. Folk. Folk. stimlede sammen . Politiet kom for at hol- . Gaden ryddelig. Dag. Nyh.^/iil. 93. 2. V, gjorde. ryddeligt i Sofaen ved at skyde . Hans Peter er nok en. K. Torvet (o: ved Vesterport) var tit opfyldt. Arbejdsvogne . Inden for de. Porte sa. AJeppesen. Fradetgl. Kbh.(1. Lone ryddeliggjorde. Stol ved Bordet og b. Stuen var rydde- . En ejendommelig Vegetation viser. Ryddepladser i Skoven, i^rern. Ir.) pose til affald olgn. Cabinetterne skal strax komme. Ryd). I) den handling at rydde, is. Efter. (resolutionen) om Vandv. Det var. ikke fornuftigt at ville . Ryd- . ninger, hvor nu voxer Korn, bleve igien for- . Skov. Vice- Commandeuren. Plat- Loddet (paa kanonen) af, l. Ryd(d)ing: Scheller. Mar. O. 7. 3. 3. 29. Ryd- . 2. 0 nings- arbejder, - ret, - tid, - tog (til snerydning. Ryddeplads, Rydning 2. Forordn.^Vi. 2l. 74. VI. l. Vig- . rygge. T. Cuvier. Dyrhist. I. l) hos men- . 5. Nakke 1, Skulderj om den midterste del. Ja Herre, saadan. Herres Ryg ga. ae. Holb. Tyb. Var hun ikke slank og svungen i. Ryggen? 1. 2) hos dyr: krop- . Vild- Svineryg eller K. Jo Ja- . cobsen. Huset. Uansen.( 1. 92. 5). Rundryg, rundrygget^. III. 6) om ting, der. Blev Lasten. anbragt ved Enderne, vilde Skibet skyde Ryg. Ordb. S.(Fyn)), som udtr. Den, der roer, roer mod. Maalet og . B: smaa Stykker Vinkel- . Kaminerne var. bygget Ryg mod Ryg. VBeck. Erindringer.(1. Det Arbeyde vil. jeg lade dem, som have sterkere Ryg, end jeg. Mau. 6. 60. 7), slem (Nv. Haven. Orth. Kong Harald (vilde) seile. Flaade . Ho. Z&. Bare man vendte Ryggen. Theske i N. Israel. Ryggen (1. 93. 1 : har maattet tage Flug- . Fjenders Ansigt ? Gud. skabte mig ikke til en Mand, at jeg skulde. Ryggen til nogen. Biehl. DQ. il 1. 5. R. 3. 2 og paa ryggen. Pal. M. VK. 6. 6. Mester Erich . Han fulgte lo. Useet lod han snart Porten paa. Ryggen. Staar der Idiot paa Ryggen af mig. Pol.*/il. 93. 7. S. Moi. 6. D//.//. 2. Ryg- . gen fra sit eget Partis B. Pas paa Ryg- . gen (0: en modspiller n. II i (ofte overf.) udtr. I Ryg imod Ryg, mod Fordom, L. En dansk. juridisk Kandidat med Penge paa Lommen. Gods i Ryggen. Tolstoys. Samfundstheorier vidner altfor meget om, at. Rigdom og Magt i Ryggen. Jeg. har Loven i Ryggen . Biehl. DQ. III. 2. Blich.(1. 92. 0). XXII. 2. 25), en (lille) smule. Schand. BS. 3. 50) olgn.) i ryggen, have for- . Nakke 3) den del af en ting. Ryggen af den skindbr. Manchet- . skjorter . Oe/ii. A'C. (1. 81. Ryg- . ning 2 slutn.) om (. Stole. med rund, forgyldt Ry g. I. 2, om del af et dyrs (af- . En saaledes beskaa- . Huud kalder man en Ryg. II den bageste kant af en (h. Skindet maa sidde fast paa selve. Arkenes 'Ryg. Vort. Hj. IV2. 1. 43. Scheller. Mar. O.), leblad. Fleischer. AK. 1. Fr. Grundtv. LK. 2. Fag. OSnedk.). Il paa et piano: den indvendige massive. Rygsom og Bug I. 5; bot.. Fodryg, Haand- bag, - ryg. Ryg- eo. ning 1) om hus- , tagryg: VSO. Ryggen. af Jylland er pur . Ryggen eller Kam- . Paa den an- . den Side af Bakkens Ryg s. Hunderyg, Pukkelryg 2, Skrut- . Haard- , Pigryg. Ryg 5 slutn.), - haar, - hud, - k. Ulve omkredsede dem og aad alt levende. Rygbenene. De Faa, som vilde redde sig ved. Flugten, indhentede han . Ryg- Beenet er. Guld- gul, Buggen hvid. Ryger, Rygianer, Rygier. Ryl. Man maalte hans Rygbredde. Bredde 2. 2; fagl.) et stykke (en bredde) t. Bulk 1. 1 ; vet., nu n. Ryg 3. 2: indtage en rygd. Nu er Rusland Tyrkiets Ven og en. Rygd. Tob. 8. 2(Chr. VI afvig.), jf. Kort. I) om (sted, beholder med) br. Her rygede Herrens Offere. Aigudernes. I Altre ryge til din (o: en helgen- . Helgen. 4: ryge af. Trinitatis- Kirken (i Madrid. Bombe og trues med at b. Uve. forvandlet til en rygende 'Rninhoh. I Dag (0: efter et bombarde- . Byen kun en Dynge rygende Aske. Farrar. St. Winifred.(overs. Hugleiks Blod ryger endnu. Tegn paa. Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende. Damp (1. 81. 9: R. Stormenes Tid; Klitterne r. HCAnd.(1. 91. 9). IY. staaer en Regnbue i Draaberne l. HCAnd. TB. 4. Dag. Nyh.*'^/il. 92. 4. Hvor kunde jeg blive i Stuen med. Hund, som begyndte at ryge saa jeg. N. 3. 2) frembringe en. Kared og. Faddrene med Virack og iiyue. En Betienter. kommer . Brevene, Varerne ryges (giennemr. Lenn/ Nu ryge. alle unge Mennesker Tobak. Vi overlode det. til vore Tjenere . IL drik- . ke 1. 7) indsuge (nikotinholdigt, bed. Cigar, Cigaret, Opium. Pibe (1. 3)^. Forskjellen imellem. Tobaksrygerne og Dem, som ikke ryge. Fla- . sken hen efter A., men (denne dukkede) Hove- . Lad os ryge (o: rutsche. Vejene blev til. Glidebaner, saa man maatte se sig godt for. Tut. Jernbane. T.^'/iil. Da Folk gik til Frokost, r. Kl. Lys. l.\), pokker i vold (Schand. BS. 3. 50), i spj. Under- . skudet i September er r. KT. Dag. Nyh.''/iol. Kort Tid. efter Sterlings Fald . Stormen. rvger op, Anker maa k& ip. Tpes. Nord. Brun. I min Befippelse ryger det ud af mig. Og da der kun var den ene. Rigsdaler tilbage, lod vi ogsaa den ryge. Far modtaget mit Tilbud om at dele halvt. Penge snart r. Faderen ry- . Dagene . Saa. bruger vi den n. Han (o: en frier) var. AA)(som videreudvikling. For Thorvaldsens Skyld r. Hvis. ikke, var jeg r. De rog til det saa snart. Fjerene, og var n. Hans Ord. og hans Gerninger r. Pigebarnet (havde altid) v. Hellere et rygende Slagsmaal. Kv. Man sad ved Kaffen i Dagligstuen, hvor. Skik paa Lan- . det var fuldst. S'c^nd./i'r. Prov. Jur. Formularbog.^3. Shagtobak, v. Den er meget Tyge- . Ug. Den nordfynske. Rygeost. Kulingen er allerede stiv nok nu. EWessel. Orlogsmirider. Berl. Tid.^*/tl. 93. M. 1. 7. sp. 3. 3 afsnit delt). LM< A; en. Di/r.*. Cuvier. Dyrhist. il . En- . gelst. Qvindekj. Slange. Chrl. V. 4. Grundtv. Saxo. III. Feilb.) sammenfaldet og sam- . I. l). (nu mindre br.) bev. Skytten styrtede ind med et Gev. Skattegr aver en. I. 2) om. hest: Deres Gangere studsede, standsede. Jeg ryggede mig tilbage, og slog. Kors for mig; jeg t. Kaj hoppede rundt med et af Tovene. L. Rygge en Bog (hos. Bogbinderen). Ryg l. Imod Hovedet (paa et relief) seeis 2 smaa. Engler, som synes at ryge (o: danne baggrund. Figm. Cit. 1. 70. Aarb. Pr. Tangen (bruges) til at ryg- . Huse med. Loftsbj el- . Sementd. Forordn.^Viol. II. 3. Oehl. III. Folck et Aar har haft. Afskye for, formedelst deres Skinhellighed. Aar formedelst deres Ryggesl. Utvungen For- . hold, i Kraft af en indbildt og selvtagen Frie- . Rvggesl. Templet blev fyldt med Ryggesl. Ew. Overs. af. Max. Vindog. Con- . sorter.(1. I. l) svarende til Ryg 1, i ssgr.. Ryg. 4- 6. Ryg 4. Ryg (5- )6 og katterygget. Rygged bierg, som er flad og. LMoth. R1. 49. Skrivter af Naturhistorie- Selskabet. Ribberne (i kirkeskibets hv. J. (den del af et) harnisk, der d. Brysthjul; fagl.) vandhjul, der mod- . Ryg 3. 1^. nu sj.) rygst. Lune, Stolthed, Partisyge, Modesmag. Hvirvel og Brysthvirvelj hvirvel i. Der ere (hos mennesket). Hals- tolv Ryg- fem Lendehvirvler. Cm- . vier. Dyrhist. Hvirveldyr^. lisjomfruen gav ham et Kys, der iisnede ham. Ryghvirvler ind i hans Pande. Ryghvirvel- ben (om (bryst)- . Conv. Lex. XIII. 4. Tidsskr. f. Naturvidenskaberne. I.(1. 82. 2). Rugiani (Saxo), Ryani ofl., til. Rugia, Riigen; nu sj.) d. Hist. Tidsskr. 4. R. III. 4. 9. Borgerlige. Hjem.(1. 90. 3). 4. Naar Fiskerne kom i Land med. Fangst, m. Henry. Pet. Vognfundenei. Dejbjerg. Radmarv; anat.). Det er ikke mens (o: tanken) der er virk- . Rygmarven, Reflekser. Ryg- . marvs- gren, - hul, - nerve, - t. Rygmarv- : Viborg & Neerg.
0 Comments
Leave a Reply. |
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
December 2016
Categories |